Spørgsmål og forklaringer

Hvad går kampagnen ud på?

DK mod skattely er del af Mellemfolkeligt Samvirkes globale skattekampagne TaxPower. Kampagnen går ud på at skabe opmærksomhed om problemerne med brugen af skattely, så vi sammen kan lægge pres på virksomheder og politikere og få dem til at udvise større global ansvarlighed. Særligt i de fattige lande er der brug for, at virksomheder bidrager til velfærd og tager ansvar for udviklingen. Virksomhederne skal betale skat af deres overskud i stedet for at sende pengene i skattely.

Skat er nødvendigt for at finansiere udvikling og velfærd. Men virkeligheden er, at mange multinationale firmaer sender deres penge i skattely eller udnytter svage regeringer til at opnå enorme skatterabatter og særaftaler, så overskuddet fra virksomheden ikke kommer landets befolkning til gode.

For at begrænse virksomhedernes lovlige brug af skattespekulation, er det nødvendigt, at politikerne ændrer love og regler både nationalt og internationalt. Derfor må vi kræve af den kommende regering, at de tager problemet alvorligt og gør en indsats for at stoppe skattely.

Kampagnens budskaber og hvorfor, vi mener det

Vi mener at:

Alle har ret til at kende konsekvenserne af skattely

  • Derfor skal SKAT lave beregninger, som viser problemets omfang.

Baggrund: Beregninger viser, at Danmark går glip af mellem tre og 150 mia. kr. om året –men reelt aner ingen præcist, hvor stort problemet er, fordi der er så dårlig gennemsigtighed om brugen af skattely. Beregninger anslår, at udviklingslandene årligt går glip af 900 mia. kr. Det er et enormt beløb, og måske er problemet reelt endnu større. Vi mener, der må kunne laves mere præcise beregninger på problemets opfang.

 

Fællesskabets penge må ikke ende i skattely

  • Derfor må firmaer placeret i skattely ikke modtage danske skattekroner

Baggrund: Flere gange er det kommet frem, at danske skattekroner går til at købe ydelser fra firmaer, som er placeret i skattely. Det giver firmaerne mulighed for at gemme deres overskud i skattely fremfor at betale skat af overskudet til gavn for fællesskabet. Vi mener, at man i offentlige udbud skal have ret til at fravælge firmaer, der byder på fx kommunale velfærdsopgaver, hvis firmaerne er placeret i skattely. Senest har et enigt byråd på tværs af alle partier i Silkeborg vedtaget et lignende forslag. Sådan et initiativ bør gælde både i Danmark og i udviklingslandene, hvor problemstillingen er magen til.

 

Danmark skal i EU og OECD gå forrest mod skattely

  • Derfor skal de bla. sikre, at multinationale virksomheder aflægger offentligt tilgængelige regnskaber i hvert land, de driver forretning i.

Baggrund: EU og OECD spiller en afgørende rolle for de internationale retningslinjer for skattepolitik. Derfor er det vigtigt, at Danmark presser på for et opgør med skattely i EU og OECD. Flere andre lande i EU og OECD er selv skattely. Derfor kan man ikke forvente, at de går forrest.

Desuden er det meget problematisk, at udviklingslandene ikke sidder med i de fora, hvor internationale retningslinjer for skat besluttes.

For at få gennemsigtighed i, hvad virksomheder betaler i skat er det afgørende, at kunne se deres regnskaber. I Danmark har vi fuld offentlighed omkring virksomheders regnskab og om deres skat, men så længe vi ikke kan se, hvad firmaerne betaler i andre lande, kan man ikke sige noget om, hvorvidt de multinationale firmaer betaler den rigtige skat eller flytter profitten til datterselskaber i skattely.

Små lokale firmaer – hvad end de er placeret i Danmark eller et udviklingsland – kan ikke flytte profitten ud af landet og placere den i et skattely.  Fra 2017 skal alle firmaer lave regnskaber for de lande de er tilstede i – Disse regnskaber er dog ikke offentlige.

 

Lokale virksomheder skal ikke, opleve unfair konkurrence fra multinationale selskaber i skattely

  • Derfor skal der indføres en fælles global selskabskat med EU-landene som foregangslande

Baggrund: For at undgå, at lande underbyder hinandens skattepolitik bør der besluttes en fælles global selskabskat, så der er lige konkurrencevilkår landene imellem. EU bør gå forrest og rydde op i egne skattely, men på sigt er det afgørende, at den fælles selskabsskat bliver global, og at den ikke underminereres af at nogen lande tilbyder diverse uigennemsigtige skatterabatter. Selskabsskat er vigtig, for at sikre skattekroner, som kan bruges på at sikre blot de mest basale sociale ydelser til fx sundhed og uddannelse i udviklingslandene.

 

Gennemsigtighed er vigtig i kampen mod skattely

  • Derfor skal der være åbenhed om skatteaftaler mellem myndigheder og selskaber samt om, hvem der er selskabernes reelle ejere

Baggrund: Skattely er karakteriseret af to forhold – en meget lav skatteprocent og mange hemmeligheder.  Derfor er det afgørende, at stille krav om større gennemsigtighed i skattelyene. Helt basalt og selvfølgeligt skal man kunne se, hvem der ejer firmaerne og hvilke aktiviteter, der reelt foregår i firmaet. Der findes eksempler på, at op til flere tusinde skuffeselskaber er placeret på samme adresse i et skattely.  Der foregår ingen reel aktivitet i firmaerne – De bruges blot til at skjule den profit, som andre datterselskaber i det multinationale firma laver. Problemstillingen er fuldstændig den samme i Danmark, som i udviklingslandene - øget gennemsigtighed vil betyde, at det bliver lettere at stoppe usolidariske skattesnyltere.

 

Vi vil ikke finde os i, at multinationale virksomheder tjener milliarder af kroner uden at bidrage til de samfund, de er del af, om det så er i Danmark eller udviklingslandende. Derfor #DKmodskattely

Hvordan kan en kampagne ændre noget?

Det første skridt på vejen til at skabe forandring er at øge bevidstheden om, at problemet eksisterer. Det handler om at forstå den vigtige rolle, skat spiller for finansiering af fx skoler, sundhedssystemer og infrastruktur. Gennem oplysning, events og politisk pres, vil vi påvirke virksomheder, politikere og borgere til at presse på for at ændre lovgivningen og fjerne de smuthuller og skattely, som er årsag til, at Danmark og udviklingslandene går glip af mange hundrede milliarder af kroner hvert år.

Hvordan kan man deltage?

Besøg dkmodskattely.dk og find ideer til, hvad du kan gøre i din by. Skriv til din folketingskandidat og få hjælp til at få din lokale virksomhed med i kampen.

På dkmodskattely.dk kan du også skrive dig op til kampagnen. På den måde bliver du del af et samlet Danmark mod skattely. På siden kan du plotte dig ind på kortet over aktive i Danmark og være med til at vise, hvor mange vi er, der deltager i kampen mod skattely.

Hvorfor fokuserer vi på skat?

Udviklingsbistand alene vil aldrig være nok til at sikre den udvikling, der er brug for i de fattige lande. Skat har spillet en afgørende rolle for Danmark og mange andre landes finansiering af basale velfærdsydelser, som de fleste af os tager for givet og ikke ville undvære. Hvis udviklingslandene blev bedre til at opkræve skat fra multinationale virksomheder, der tjener penge på at drive forretning i deres land, ville deres statskasser ikke være nær så tomme, og de kunne bruge pengene til gavn for befolkningen. Manglen på skatteindtægter er en af de strukturelle årsager til, at millioner af mennesker lever i fattigdom, til trods for at deres lande er rige på for eksempel naturressourcer.

Hvor stort er problemet med skattely?

Med den nuværende økonomiske aktivitet kunne udviklingslande* øge deres årlige skatteindtægter med ca. 760 milliarder DKK , hvis deres regeringer holdt op med at give incitamenter til virksomheder i form af skatterabatter og andre skattefordele.
Estimater viser desuden, at udviklingslande mister op mod 900 milliarder kroner i offentlige indtægter om året alene på grund af finansielle aktiver gemt i skattely.

På grund af skattely, skattespekulation og skatterabatter til virksomheder går udviklingslandene glip af mange flere penge, end de modtager i udviklingsbistand. Økonomien vokser rigtig meget i udviklingslandene pt, derfor er det vigtigt at forbedre lovgivningen og ændre situationen, så den vækst også kommer befolkningen og de fattigste til gode.

Hvorfor skal brugen af skattely stoppes?

Skatteindtægter er med til at finansiere fælles offentlig velfærd som fx skoler veje, sygehuse mm. Hvis virksomhederne betalte deres skat, ville Danmark og udviklingslandene få flere offentlige indtægter. I Danmark kan indtægterne bruges til større velfærd. I udviklingslandene kan det være medvirkende til, at befolkningen selv bliver i stand til at udrydde fattigdom.

Udviklingsbistanden er kun en lille del af løsningen på problemer med fattigdom, sult og ulighed, så hvis vi vil hjælpe udviklingslandene, skal vi arbejde for, at deres skattesystem kommer til at fungere bedre, og for at virksomheder og investorer tager større ansvar.

Kan I dokumentere det?

JA! Action Aid, som Mellemfolkeligt Samvirke er del af, har udgivet en lang række rapporter, som dokumenterer, at store multinationale virksomheder som Associated British Foods, bryggeriet SABMiller og rådgivere som Deloitte og Barclays bevidst går efter at udnytte lovens svagheder og muligheden for at slippe for skat ved brug af skattely mm. OECD* og andre internationale institutioner har også udgivet opgørelser og rapporter, der anslår omfanget af de penge udviklingslandene - og resten af verden – mister på grund af skattely og andre skattefinter.

Hvad regner I konkret med at opnå med kampagnen?

Vores mål er at få så mange danskere som muligt til at skrive til deres folketingskandidat og kontakte deres lokale virksomhed eller til at deltage i en af de andre kampagneaktiviteter. Den folkelige opbakning til kampagnen er afgørende fordi, vi gerne vil lægge pres på politikerne og få dem til at tage problemet med skattespekulation alvorligt og aktivt gøre noget for at ændre lovgivninger på dansk, europæisk og globalt plan. I udviklingslandene arbejder MS/ ActionAid også på at oplyse om problemet og ændre situationen.

Hvad koster kampagnen og hvem betaler?

Kampagneaktiviteterne i Danmark er finansieret af midler fra Danidas oplysningsbevilling, MSs egne midler og andre bevillinger. Den del af kampagnen, som foregår i udviklingslandene er delvist finansieret af udviklingsbistand fra Danida, dels fra andre donorer, som også synes, at det er en god idé at stramme op på skattelovgivningen, så udviklingslandene på sigt får bedre mulighed for at finansiere den udvikling og velfærd, de har brug for.

Kan Mellemfolkeligt Samvirke ikke lide virksomheder og investorer? Der er jo netop brug for at skabe vækst og arbejdspladser i udviklingslandene

Jo, der er et kæmpe behov for arbejdspladser og for at få gang i økonomien i udviklingslandene. Vi er ikke imod virksomheder og investorer. Millioner af unge står uden arbejde, og der er brug for både små og store virksomheder på landet og i byerne. Det, vi er imod, er den form for investeringer, som ikke kommer befolkningen til gode. Og det ser vi desværre ofte i udviklingslandene. De multinationale virksomheder investerer for at tjene penge, ikke for at skabe udvikling. Det er sådan set ok, men det er ikke ok, når virksomheder bevidst spekulerer i at fjerne overskuddet, så de slipper for at betale skat af dette overskud, for så snylter de på det samfund, de agerer i og er del af.

Hvorfor nævner I lige Google, Skype, Coca-Cola og Ikea i jeres kampagne?

Lækager af skatteoplysninger fra Luxembourg og Schweiz har afsløret, at en lang række multinationale virksomheder, blandt andet de nævnte,  har datterselskaber i skattely, hvorved de har nedbragt deres skattebetalinger usædvanlig meget. Vi mener, at virksomhederne skal afholde sig fra at udnytte de svage sider i lovgivningen og i stedet tage et større medansvar for den globale udvikling. Brugen af skattely er et af de største problemer, fordi det primære formål med skattely er, at virksomheder kan bruge dem som mellemstation til at minimere skatten i stedet for at bidrage til samfundet i de lande, de faktisk driver virksomhed i. 

Er det ikke godt, at multinationale virksomheder fx minefirmaer laver deres egne skoler og veje i stedet for at betale til en korrupt regering?

Frygten for at pengene forsvinder i korruption kan måske forklare, hvorfor nogle multinationale firmaer ønsker at slippe for selskabsskat, og hellere vil bruge penge på at bygge en lille skole til deres arbejderes børn eller lignende. Men i det lange løb er der brug for mere end små, løsrevne velgørenhedsinitiativer, som fx en lokal skole eller en enkelt ny vej i landsbyen. Sammenlignet med de gigantiske summer, som multinationale firmaer henter ud af udviklingslandene, er det kun rimeligt, at de betaler en del af overskuddet til det pågældende lands statskasse, så pengene efterfølgende kan blive investeret af regeringen til fordel for befolkningen. Kun på den måde bidrager virksomhederne til at udvikle landets egen evne til at levere velfærd til indbyggerne.

Den udfordring arbejder vores partnerorganisationer i Syd målrettet på at løse – og det er derfor, vi kalder det en global kampagne. I syd går MS/ ActionAids indsats ud på at få indbyggerne til at sige fra overfor korruption og tilkæmpe sig større indflydelse på, hvordan pengene bruges.

Hvorfor skal firmaer betale mere skat i udviklingslande, når der er problemer med korruption?

Korruption er et kæmpe problem i mange udviklingslande. Virksomheder betaler i nogle tilfælde bestikkelse til politikere til gengæld for lukrative fordele eller simpelthen for at undgå at betale skat. Men korruption blandt politikere i udviklingslande giver ikke store firmaer frit lejde til skattespekulation, tværtimod. Skat fra virksomheder, lønmodtagere og små, private erhvervsdrivende kan være med til at bekæmpe korruption, fordi flere så interesserer sig for, om myndigheder og politikere bruger pengene ansvarligt.

Hvordan kan man vide, at skatten vil komme de fattigste til gode og ikke havner i de forkerte lommer?

En vigtig del af #Taxpower er at styrke den demokratiske kontrol med, hvordan lokale og nationale regeringer bruger pengene til gavn for borgerene. I mange udviklingslande arbejder vi sammen med lokale organisationer om at stille myndighederne til ansvar og øge borgerne indflydelse på, hvordan pengene fordeles. Fx tracking af lokale budgetter, budgetstyring, monitorering, lokaldemokrati og kontakt til myndighederne.

Risikerer man ikke, at virksomhederne flytter deres produktion ud af udviklingslandene, hvis de skal betale mere i skat?

Vurderingen fra den internationale valutafond (IMF) er, at skatterabatter ikke er afgørende for, hvor store virksomheder investerer deres penge. Det er tilstedeværelsen af råstoffer, infrastruktur, geografi og sikkerhedsklima, der er afgørende. Et par links her:
http://www.imf.org/external/pubs/ft/scr/2008/cr08353.pdf

http://www.gmanetwork.com/news/story/277370/economy/business/tax-incenti...

http://www.ids.ac.uk/news/tax-incentives-and-exemptions-not-necessary-to...

Hvorfor er det lige virksomhedernes skat, I fokuserer på? Virksomheden udbetaler jo også løn, som der bliver betalt indkomstskat af og de betaler afgifter for de ressourcer, de bruger.

Det er positivt, når virksomheder kan skabe job i udviklingslandene, for det er der brug for. Men skatteindtægterne fra disse job skal ses som lønmodtagernes bidrag, ikke virksomhedens. Sammenlignet med selskabsskatten og de enorme pengesummer, som bliver overført til skattely og holdt helt uden for skattesystemerne, er indkomstskatten kun en meget lille del af de potentielle skatteindtægter, som udviklingslandene går glip af.

Derfor gør vi og vores samarbejdsparterne i syd også en del ud af at oplyse om, at alle skal betale skat og om, at alle har pligt til at bidrage til finansieringen af offentlige ydelser. Selv de allerfattigste mennesker bidrager jo fx, når de betaler moms af varer eller skat af deres lønindkomst. Når de ved, pengene i de offentlige budgetter også er deres penge, vil de ikke længere finde sig i korruption fra myndigheder og politiske ledere.

Hvad med de virksomheder, der snyder for skat i Danmark?

Udfordringer med fx skattely, klima og retfærdig handel kræver, at man finder politiske løsninger både nationalt og internationalt. Derfor foregår vores kampagnearbejde både i nord og syd. Men vi er også med til at sætte lys på danske virksomheder, som udnytter skattehullerne, fx har vores aktivister vasket vinduer på Jyske Bank og rådgivningsfirmaet Deloitte her i Danmark.

Tingene er ikke så sort hvide som de lyder i jeres kampagne!

Vi sætter bevidst tingene på spidsen i vores kampagne for at skabe opmærksomhed og debat. Vi er ikke imod virksomheder, men hvis man skal sikre, at økonomisk vækst kommer de fattigste og demokratiet til gode, mener vi, det kræver forbedringer af skattelovgivningen både lokalt, nationalt og globalt samt et større pres på virksomheder om at opføre sig ansvarligt.

Hvordan bidrager #Taxpower til MSs arbejde for at hjælpe de fattige?

Det langsigtede mål med at tale om skat er netop, at der er brug for flere skatteindtægter for at udrydde fattigdom og skabe bedre skoler, uddannelse, sundhed og veje i udviklingslandene. Man kan ikke løse alt med overførsel af bistand fra de rige lande til der fattige lande. Udviklingslandene har brug for at udvikle deres egen økonomi, så de både kan opkræve skat fra virksomheder og borgere og bruge skatteindtægterne til gavn for samfundet.

Som del af #Taxpower arbejder vores partnerorganisationer i syd for god regeringsførelse, demokrati og rettigheder lokalt. Faktisk er det det, de fleste af pengene går til. Skattekampagnen er et vigtigt bidrag, der fokuserer på, hvordan multinationale virksomheder kan bidrage til udvikling via skatten.

Hvorfor bruger man udviklingsbistand på en kampagne i Danmark?

MS har en årlig omsætning på omkring 250 millioner kroner. Heraf kommer 180 millioner fra Udenrigsministeriet og cirka 70 millioner fra private donorer og fonde. Langt størstedelen af disse penge kanaliserer vi videre til vores samarbejdspartnere i syd, som arbejder på at bekæmpe fattigdom, mindske ulighed og gøre folk i stand til at kæmpe for deres rettigheder. #Taxpower-kampagnen og DK mod skattely, der er betalt af Udenrigsministeriets pulje til ulandsoplysning, går ud på at engagere danskere i de globale problemstillinger, som vi selv er en del af, og som der er behov for at løse. Det er en politisk beslutning, at udviklingsbistanden også skal bruges på at oplyse og engagere danskerne i globale problemstillinger. MS prioriterer globalt kampagnearbejde højt, fordi vi arbejder ud fra at folkeligt engagement, der både i nord og syd er den mest effektive og bæredygtige måde at skabe forandringer og nedbringe fattigdommen på.

Læs temanummer af vores medlemsblad om Skattely her.