*Definitioner og ordforklaringer

Skattely er et land, en stat eller et territorium med selvstændig lovgivning for selskaber. De er kendetegnet ved at have en ekstremt lav selskabsskat for udenlandske virksomheder. Skattely tilbyder rige personer og virksomheder meget lave rapporteringskrav og stor diskretion - altså at holde det hemmeligt, hvem der ejer hvilke konti og virksomheder, og hvor de penge kommer fra, der strømmer ind i deres skattely. 

Der langt over 100 skattely i verden: de fleste er små østater som Mauritius, Seychellerne, Jersey og Jomfryøerne, men også store lande som Schweiz, Holland og Irland har skattelylignende kendetegn. Knap halvdelen af alle de penge, der investeres i virksomheder i udviklingslandene passerer gennem et skattely. 

Skatterabat er særlige aftaler eller nedslag i selskabskatten, som regeringer selv indgår med virksomheder. Ideen er at trække især investeringer til landet. Skatterabatter kan være en skattefritagelse i en opstartsfase eller en skattenedsættelse over en årrække som en service til gengæld for, at virksomhederne etablerer sig og skaber arbejdspladser i håbet om at øge den økonomiske vækst i landet. Skatterabatter er skadelige for en stats potentielle skatteindtægter, og de skaber ulige konkurrenceforhold for de små nationale virksomheder, der må betale en højere selskabsskat. 

Det anslås, at alle u-lande hvert år kunne øge deres skatteindtægter med over 760 milliarder danske kroner, hvis de holdt igen med at give så store rabatter på selskabskatten. 

Tidligere opfordrede organisationer som OECD, Den internationale Valutafond, FN og Verdensbanken udviklingslande til at tilbyde skatterabatter for at skabe investeringer på tværs af forskellige landegrænser og skattesystemer, men meget tyder på, at det er en dårlig forretning, fordi afkastet og de gode udenlandske investeringer ikke står mål med de skatteindtægter, landene giver afkald på. Desuden har det vist sig, at beskatningen har mindre betydning for virksomhedernes interesse for at drive forretning i et givent land end fx politisk stabilitet, råstofforekomster, infrastruktur og arbejdskraft. 

Skattespekulation eller aggressiv skatteplanlægning er, når virksomheder finder teknisk lovlige, men luskede måder at undgå at betale skat. Basalt set handler det om at betale så lidt skat af overskuddet som muligt. Det kan for eksempel gøres ved at flytte udgifter og overskud rundt imellem egne datterselskaber, så man opnår underskud i lande med høj skatteprocent og overskud, hvor der er lav skatteprocent, eller hvor der er fordelagtige beskatningsaftaler. 

Nogle af de teknikker virksomheder bruger er: 
at flytte penge til eller igennem et skattely evt. via et meget dyrt internt lån fra et søster-, datter- eller moderselskab i skattely. Renteudgifter kan ofte trækkes fra i skat, hvorfor det beløb, der skal betales i skat bliver lille 
- at benytte transfer-mis-pricing, hvilket vil sige, at virksomheder ved hjælp af salg imellem to datterselskaber, der tilhører den samme koncern, handler med hinanden til en pris, der ikke afspejler markedsværdien. Derved mindskes overskuddet i den del af selskabet, der ligger i en stat med et relativt højt skattetryk 
- at benytte ’round-tripping’, der går ud på at trække overskuddet ud af et givent land, for derefter at reinvestere pengene i samme land, men som ’nye udenlandske investeringer’, som der ofte gives skatterabatter til. Round-tripping er ikke nødvendigvis ulovligt. 

Fælles for de ovenstående teknikker er, at skattely indgår som en del af strukturen. Teknikkerne er ikke nødvendigvis på kant med loven, men får store konsekvenser for de lande og borgere, der går glip af skatteindtægterne. 

Skatteunddragelse vs. skatteundgåelse/skattefusk: Kort sagt er skatteunddragelse ulovligt skattesnyd, mens skatteundgåelse/skattefusk er skattetænkning, der måske er lige lovlig smart og etisk ikke særlig fin, men ikke desto mindre lovlig. Formålet med begge er at nedbringe skattebetalingerne fra en virksomhed. 

OECD – De rige landes klub. Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling 

IMF – Den internationale Valutafond 

Udviklingsland – Der findes ingen præcis definition af u-lande. Generelt betegner u-land dog et land, hvis produktionsapparat i modsætning til i-lande er præget af primærproduktion og eksport af råvarer. U-landsdefinitionen er også ofte sat i relation til landets økonomi, og FN har fx en særlig gruppe af mindst udviklede lande, der er de fattigste i verden.

Fattigdomsgrænse: I følge FN lever en person under den absolutte fattigdomsgrænse, hvis han eller hun har mindre en 1.25 dollars at leve for om dagen. 

Selskabsskat er den skat, en virksomhed skal betale af sit overskud efter udgifter og fradrag, som evt. tidligere års underskud er trukket fra årets indtægter. Mellemfolkeligt Samvirke og ActionAid's globale kampagne #Taxpower fokuserer især på virksomheders betaling af selskabsskat, som typisk er den skat, uansvarlige virksomheder forsøger at slippe for. 

Land for land rapportering – når virksomheder laver detaljerede regnskaber for alle lande, de er aktive i. 

Mistede skatteindtægter – er resultatet af en virksomheds skattefusk set fra skattemyndighedernes og befolkningens perspektiv. 

Transparens – er i denne sammenhæng et spørgsmål om gennemsigtighed omkring virksomheders regnskaber, skattebetalinger og hvordan regeringer bruger pengene til gavn for befolkningen.

Dobbeltbeskatningsaftaler er en aftale mellem to lande, som sikrer, at investorer fra det ene land kan investere i det andet land uden at skulle betale skat i begge lande. Dette giver i princippet god mening, da det giver virksomheder en større sikkerhed og stabile rammer for deres investeringer. Men dobbeltbeskatningsaftaler underskrevet med skattely bliver ofte brugt som en måde til slet ikke eller kun i meget begrænset omfang at betale skat. Derfor bliver aftalerne også nogle gange kaldt ”dobbelt-ikke-beskatningsaftaler”.